Reformationen

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slots digitale tidslinje over den danske og europæiske reformation.

I 2017 er det 500 år siden, at munken Martin Luther, kritiserede den etablerede katolske kirke i en sådan grad, at det førte til et brud. Bruddet skete også i Danmark, og denne tidslinje viser hvordan.;xNLx;;xNLx;Brug undervisningsmaterialet, der findes på dnmskole.dk, og besøg Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Så har du fået styr på den ellers svære historie om reformationen.

1483-11-10 10:38:11

Martin Luther fødes

Martin Luther blev født d. 10. november 1483 i Eisleben. Tidligt fandt Luther ud af, at han ville gå kirkens vej. Derfor blev han i 1501 indskrevet ved universitetet i Erfurt og senere på universitetet i Wittenberg. Luther besluttede sig for at slutte sig til den katolske Augustinermunkeorden efter at have overlevet et voldsomt uvejr. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Martin Luther.

1502-10-18 10:38:11

Universitetet i Wittenberg grundlægges

Kurfyrste Frederik III "den Vise" af Sachsen (et område i Tyskland) var, hvad man kunne kalde en typisk renæssancefyrste. Som en renæssancefyrste støttede han også videnskaben, og derfor grundlagde han blandt andet et universitet i sin residensby Wittenberg. Universitetet var fra starten præget af tidens gryende humanisme. Det betød, at man fokuserede på det enkelte menneske, hvor man selv skulle fortolke udfra egne tanker og idéer. Augustinermunken Martin Luther ankom i 1511 til universitetet og blev ansat som bibelprofessor. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Wittenberg.

1503-08-12 10:38:11

(Hertug) Christian 3. bliver født

Den senere Christian 3. var fætter til Christian 2. og blev født på Gottorp Slot i Holsten, som den ældste søn af Hertug Frederik (senere Frederik 1.) og dennes første kone Anna af Brandenburg. Som søn af en hertug er Christian kun bestemt til at blive hertug af Slesvig og Holsten. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Christian 3.

1513-07-22 00:00:00

Christian 2. bliver dansk konge

Efter en problemfyldt tid som statholder (kongelig bestyrer) i Norge blev Christian 2. konge af Danmark og Norge d. 22. juli 1513. Christian 2. mente dog også, at han havde krav på den svenske trone, men det måtte vente lidt. Hans fulde titel var Christian 2. af Guds nåde konge til Danmark, Norge og Sverige, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten og Stormarn, Greve udi Oldenborg. Da Christian 2. blev kronet konge, skulle han underskrive en håndfæstning, en slags ansættelseskontrakt, som rigets adel havde skrevet. I lydklippet forklarer ph.d. i historie Christina Lysbjerg Mogensen hvad en håndfæstning er. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Christian 2.

1514-05-03 00:00:00

Hertug Christians mor dør og Frederik 1. gifter sig med Sophie af Pommern

Allerede i 1509 blev hertug Christians mor Anna af Brandenburg ramt af sygdom. Efter en længerevarende sygeperiode døde hun i 1514. I 1518 blev hertug Frederik gift med Sophie af Pommern (1498-13.5.1568). Sophie var datter af hertug Bugislav 10. af Pommern og Anna Polen. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Anna af Brandenburg. I lydklippet fortæller ph.d. i historie Christina Lysbjerg Mogensen om Frederik 1.

1517-10-31 10:38:11

Luther offentliggør de 95 teser imod afladshandlen

Luthers 95 teser blev startskuddet til reformationens begyndelse. I teserne kritiserede Luther den kirkens misbrug af afladen. Ved at købe aflad sagde præsterne, at ens sjæl blev renset for synd og man ville derfor tilbringe kortere tid i Skærsilden, når man døde. Afladshandlen var så stor, at den var med til at bygge Peterskirken i Rom. Luther afviste, at man kunne købe sig til tilgivelse. En af teserne lød ”De kristne bør belæres om, at den, som ser en nødlidende og lader ham i stikken for i stedet at give penge ud til aflad, han erhverver sig ikke pavens aflad, men Guds vrede”. Kort fortalt: Ved køb af aflad opnår man kun Guds vrede. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at læse et uddrag af Luthers teser. I lydklippet fortæller Cand. mag. i historie, Nicolai Durafour, om Luther selv hængte teserne op på kirkedøren i Wittenberg.

1518-01-01 00:00:00

Wolfgang von Utenhof bliver tugtemester for hertug Christian

Wolfgang von Utenhof (ca. 1495-1542) blev i 1518 udnævnt som Christians tugtemester. Utenhof var en tysk adelsmand, født i Gera i Sachsen, og uddannet ved universitetet i Wittenberg, hvor han havde fået anbefalinger. I 1520 udnævnte Hertug Frederik ham som sin rådgiver, og han var dermed en central figur i dennes erobring af den danske kongetrone. Utenhof var stærkt præget af de lutherske tanker, og disse videregav han i sin undervisning af Christian. I 1542 døde han efter længere tids sygdom. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Wolfgang von Utenhof.

1519-01-01 00:00:00

Ulrich Zwingli og Zwinglianisme

Ulrich Zwingli, voksede op i Schweiz, blev inspireret af humanisten Erasmus af Rotterdam, og studerede derfor Bibelens tekster på originalsproget (græsk). I 1519 begyndte han offentligt at kritisere forhold indenfor den katolske kirke, som f.eks. helgendyrkelsen og klostervæsenet. Han accepterede heller ikke læren om skærsilden, og derfor heller ikke afladshandlen. Fra 1523 begyndte Zwingli et frontalt angreb på den katolske kirke. Han prædikede med Biblen som eneste autoritet og bortskaffede alle ceremonier og ritualer, der ikke stod i Biblen. Klostre blev nedlagt, helgenbilleder blev brændt og gudstjenesterne blev afholdt på modersmålet. Zwinglis reformation spredte sig efterhånden til Bern, Basel, Bodensøområdet og Strasbourg. Til sidst resulterede Zwinglis prædiken i væbnet konflikt mellem Zwinglianerne og katolikkerne. Den 11. oktober 1531 døde Ulrich Zwingli som feltpræst i slaget ved Kappeln. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Ulrich Zwingli og Zwinglianisme.

1519-06-28 00:00:00

Karl 5. bliver kejser af det Tysk-Romerske kejserrige

I 1514 blev den danske konge Christian 2. gift med den habsburgske prinsesse Elisabeth hvis bror, Karl 5, som tysk-romersk kejser fra 1519 var Europas absolut mægtigste mand. Christian 2. blev dermed Karl 5.s svigerbror. Udover at være tysk kejser var Karl 5. nemlig også Konge af Spanien og Syditalien samt herre over Nederlandende (Holland og Belgien). Altså det halve Europa. Karl 5. var stærk katolik og skulle blive katolicismens forsvarer. Christian 2. havde protestantiske tilbøjeligheder, men måtte acceptere den katolske tro, hvis han ville beholde kejserens støtte. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Karl 5.

1520-01-01 00:00:00

Humanisme ved Københavns universitet

De europæiske humanisters kritik af mange forhold indenfor den katolske kirke vandt indpas på Københavns Universitet. Her kom Biblen i centrum for studierne, ligesom man vægtede især menneskers moralske livsførelse højt. Danmark var ikke specielt i denne henseende, da der i hele Nordeuropa var en øget kritik af den samtidige kirkes teologi, og af misforhold indenfor gejstligheden, hvilket dog ikke var ensbetydende med, at man ønskede et decideret brud med den etablerede katolske kirke. Hør Cand. mag. i historie Nicolai Durafour fortælle om Københavns Universitets historie i lydklippet.

1520-06-01 00:00:00

Luther brænder den bandtrusselsbulle, Paven har sendt ham

Den 1. juni 1520 havde man i Rom afsagt en kætterdom over Luther. 14 dage senere blev den pavelige trussel om bandlysning, også kaldet en bandtrusselsbulle, udfærdiget. Den blev forkyndt 24. juli i Peterskirken. Luther skulle inden for 60 dage afskrive sig alle sine kritikpunkter af den katolske kirke, ellers ville han blive ekskommunikeret. Det betød at han ville blive udelukket fra kirkens fællesskab, blive retsløs, og at han ikke ville komme i himmeriget. Luther afveg ikke, og i stedet for valgte han at brænde bandtrusselsbullen i Wittenberg, præcis 60 dage efter den var blevet kendt her. I lydklippet fortæller ph.d. i historie Stefan Pajung hvad en bandlysning egentlig er.

1520-08-01 10:38:11

Luther skriver: "Til den kristelige adel af den tyske nation"

Luther skrev i løbet af sin levetid flere vigtige skrifter. Blandt de vigtigste var: "Om de gode gerninger" (1520); "Om pavedømmet" (1520); "Om kirkens babylonske fangeskab" (1520); "Et kristenmenneskes frihed" (1520) og "Den lille katekismus" (1528). Et andet af Luthers vigtigste kritiske værker er "Til den kristelige adel af den tyske nation" fra 1520. I værket går han imod den katolske tanke om, at præsterne har eneret på at fortolke Biblen. I Luthers øjne skulle alle forstå og fortolke Biblens ord. Det var ikke en særlig kirkelig stand, som skulle fortælle menigheden, hvad Gud mente. Tværtimod skulle alle døbte kristne være del af en fælles gejstlig (kirkelig) stand – ”det almindelige præstedømme”. Således mistede kirken som institution sin magtbase, og dermed sin politiske magt. Teksten blev trykt i 4000 eksemplarer, der blev udsolgt på 5 dage. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Martin Luther.

1520-11-08 10:38:11

Det Stockholmske blodbad

I 1397 blev en union mellem de tre skandinaviske kongeriger, Danmark, Sverige og Norge samlet under én konge. Under Kong Hans (r. 1483-1513), Christian 2.s far, var der ofte oprør i Sverige, og det fortsatte, da Christian 2. blev konge. I 1520 havde Christian 2.s styrker dog erobret hele Sverige. Stockholm overgav sig som det sidste sted, mod løfte om tilgivelse for kongens modstandere. Men i til sin kroning som Sveriges konge i Stockholm valgte Christian 2. alligevel at straffe 82 højtstående modstandere, deriblandt flere biskopper og højadelsmænd. Straffen var henrettelse, og alle 82 personer blev halshugget på torvet i Stockholm. Christian 2. håbede at når hans fjender var døde, ville freden være sikret. Dette var et kæmpe chok for både den svenske og danske adel, eftersom Christian 2. havde lovet tilgivelse. Kongen var altså utilregnelig og ikke helt til at stole på. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om 'Det Stockholmske Blodbad'.

1521-01-01 00:00:00

Christian 2.s upopulære reformer

Da Christian 2. blev konge, underskrev han en hård håndfæstning (en slags ansættelseskontrakt), der lagde bånd på hans beføjelser. Men via reformer, der ofte favoriserede købmændene, forsøgte Christian 2. i 1521-1522 at begrænse adelens og kirkens magt for i stedet at centralisere magten omkring sig selv som konge. Han ønskede blandt andet at forbedre købmændenes retsstilling, hvilket svækkede adelen og kirken. Derudover ville han sætte en stopper for kirkens brug af henvendelser til pavesædet i Rom i forbindelse med retssager, ligesom han også indskrænkede munkes tiggeri, ved kun at tillade fire tiggermunkeordner i Danmark. Til adelens og kirkens store utilfredshed foretrak Christian 2. også at have købmænd som rådgivere, hvilket de mente, var en stor fornærmelse. Dertil kom frygten for, at Christian 2. kunne finde på at gentage 'Det Stockholmske Blodbad' hjemme i Danmark.

1521-01-03 10:38:11

Luther bandlyses af Paven

Pave Leo 10. bandlyser, også kaldet ekskommunikere, Luther fra den katolske kirke. Dermed bliver han betragtet som en kætter. Dette betyder, at det er enhver fyrstes ret, at pågribe Luther og brænde ham på bålet. I lydklippet fortæller ph.d. i historie Stefan Pajung hvad en bandlysning egentlig er.

1521-04-01 10:38:11

Hertug Christian og hofmester Rantzau rejser mod Worms

Det var ikke kun Luther og reformationssagen, der var under behandling på rigsdagen i Worms. Sønnen Christian og Johan Rantzau var der som repræsentanter for Hertug Frederik af Gottorp. Under mødet forsvarede Luther sin teologi imod den tysk-romerske kejser Karl 5. Luthers optræden gjorde stort indtryk på både den unge hertug Christian og Johan Rantzau. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Johan Rantzau.

1521-04-16 10:38:11

Luther trodser Kejseren i Worms og må skjule sig på Wartburg

Efter at Luther havde brændt pavens bandtrusselsbulle fik han en sidste mulighed for at tilbagekalde sine synspunkter ved rigsdagsmødet i Worms i april 1521. Her gav Kejser Karl 5. ham frit lejde, hvilket betød ingen måtte skade Luther undervejs til Worms. Men ville Luther ikke tilbagekalde sine fejlagtige påstande overfor Rigsdagen, kunne den unge kejser, Karl V, erklære ham for fredløs. I et berømt forsvar overfor kejseren og den forsamlede rigsdag stod Luther fast på sit, med ordene, der i den senere tradition er overleveret som: ”Her står jeg, jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig, Amen.” Mødet i Worms var skelsættende, fordi der herfra ikke var nogen tvivl om Luthers brud med den etablerede kirke, men også fordi det understregede de kirkeligt-religiøse skillelinjer i Tyskland. På den ene side stod den katolske kejser, og på den anden side de, der som bl.a. den sachsiske kurfyrste og hans følge bakkede op om Luther. Resultatet af mødet blev Worms-ediktet, der gjorde Luther fredløs i kejserens riger, men kort efter sin afrejse fra Worms blev han efter et fingeret overfald bragt i sikkerhed på den sachsiske kurfyrste Frederik den Vises borg Wartburg. I en dansk sammenhæng er det værd at bide mærke i, at man blandt tilhørerne på mødet fandt den senere kong Christian III, der stod bag indførelsen af Reformation i Danmark.

1522-09-01 10:38:11

Luther oversætter det nye testamente

På opfordring fra hans nære ven og medreformator Philip Melanchton, oversætter Martin Luther hele Det Nye Testamente til tysk. Der har før været tyske oversættelser af enkelte dele, men de har ingen sammenhæng med hinanden. Luther lagde stor vægt på, at budskabet i Biblen skulle kunne forstås og fortolkes af alle. Derfor skulle Biblen skrives på modersmålet så alle kunne læse det. Derfor var det vigtigt, at hele Det Nye Testamente ikke blot var skrevet på latin, men også på tysk. I lydklippet kan du høre Cand. mag. i historie Nicolai Durafour fortælle om Modersmålets betydning i protestantismen.

1523-04-13 10:38:11

Christian 2. forlader Danmark

Efter at den jyske adel i januar 1523 opsagde deres troskabsed til Christian 2., flygtede kongen fra landet, og søgte hjælp hos sin hustrus, dronning Elisabeths, magtfulde slægtninge. Hendes bror var den tysk-romerske kejser Karl 5. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at læse adelens opsigelsesbrev til Christian 2.

1523-06-06 10:38:11

Gustav Vasa udnævnes som konge af Sverige

En af de dræbte i det Stockholmske blodbad var adelsmanden Erik Johansson. Dennes søn var Gustav Eriksson, bedre kendt som Gustav Vasa. Han startede et bondeoprør, der fik støtte af Lübeck. Samtidig blev Christian 2. afsat som dansk konge i 1523, og dermed var vejen åbnet for Gustav Vasas valg til svensk konge. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Gustav Vasa.

1523-08-03 10:38:11

Frederik 1. bliver dansk konge

Christian 2. blev ikke kun fordrevet fra den svenske trone, men også den danske. Hans farbror, hertug Frederik af Gottorp, var blevet udråbt til konge af den jyske adel. I samarbejde med Lübeck erobredes det meste af Danmark i løbet af kort tid, idet København og Malmø dog holdt ud i længere tid. I marts 1523 hyldes Frederik på Viborg landsting, og i august besegledes hans håndfæstning i Roskilde. Efter Københavns overgivelse kronedes han i 1524 til konge af Danmark i byens Vor Frue Kirke. I lydklippet kan du høre Ph.d. i historie Christina Lysbjerg Mogensen fortælle om Frederik 1.

1523-09-01 10:38:11

Hertug Christian modtager Tørning og Haderslev Len

Da Christians far Frederik 1. blev udråbt som dansk konge modtog den unge hertug Christian de mindre landområder Tørning og Haderslev len. Her tog han Haderslevhus som residens i 1525. Samme år indførte hertug Christian reformationen i sine len ved at afskedige provsten i Haderslev. Derefter lod han styringen af kirken foregå via herredsfogeder. Reelt betød det, at han selv suverænt kunne ansætte og afskedige præster. Derudover indkaldte han protestantiske teologer til at gennemføre en reformation. Der blev oprettet et præsteakademi i Haderslev, hvor de katolske præster i hertugens len kunne omskoles. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Christian 3. I lydklippet forklarer ph.d. i historie Stefan Pajung hvad et len er.

1523-10-01 10:38:11

Christian 2. iværksætter oversættelsen af Det Nye Testamente

Under sit ophold hos Luther i Wittenberg lod Christian 2. Det Nye Testamente oversætte til dansk. Udover at være den første udgave af Det Nye Testamente på dansk, er oversættelsen også politisk vigtig, da Hans Mikkelsens fortale gør det klart, at oprøret mod Christian 2. er et oprør imod Guds retmæssige orden i verden.

1524-01-01 10:38:11

Luther og Johan Walter producerer den første protestantiske salmebog

Luther var meget glad for musik, han spillede selv både lut og tværfløjte. Sammen med kantoren, den ledende sanger ved gudstjenester, Johann Walter, udgav han de første salmebøger med salmer på tysk. Det var salmer som alle kunne synge med på, og de skulle påvirke lytterne til en mere inderlig forståelse af Guds budskab. I lydklippet kan du høre Cand. mag. i historie Nicolai Durafour fortælle om Modersmålets betydning i protestantismen.

1524-01-01 10:38:11

Poul Helgesen oversætter Luthers andagtsbog Ein Betbüchlein

Poul Helgesen (1485-1535) blev som barn sat i kloster hos karmelittermunkene. Her fik han en filosofisk og teologisk uddannelse og blev senere ordenens leder. Hans var Danmarks førende reformkatolik, og havde Erasmus af Rotterdam som forbillede. Ligesom Luther mente han, at det vigtigste for den kristne tro var Biblen, og ikke traditionerne. Han mente, at Luther var en fremragende forfatter til kristelige, opbyggelige tekster, og derfor oversatte han også nogle af hans skrifter til dansk. Han var dog ikke tilhænger af noget brud med den etablerede kirke, da han anså den enige pavekirke som det eneste rigtige udtryk for kristendommen. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Poul Helgesen.

1524-07-05 10:38:11

Rigsrådets loyalitetserklæring til Paven

Rigsrådet og Frederik 1. udsendte en loyalitetserklæring til den romerske pave, der takkede Gud for, at han havde fjernet tyrannen Christian 2. Man lovede, at man ville gøre alt for at stoppe Luthers indflydelse i Danmark. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Frederik 1. I lydklippet forklarer ph.d. i historie Stefan Pajung hvad et rigsråd var, og hvilken funktion det havde.

1525-01-01 10:38:11

hertug Christian gifter sig med Dorothea

Dorothea (9.7.1511-7.10.1571) var datter af hertug Magnus af Sachsen-Lauenburg og Cathrine af Braunschweig-Wolfenbüttel. Valget af giftermål viste Frederik 1.s protestantiske tilbøjeligheder, da Hertug Magnus senere indførte den lutherske lære i sine lande. Datteren var også luthersk af overbevisning, og var således hvad troen angår et godt match for den daværende hertug Christian. I 1525 blev Dorothea og Christian 3. gift. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Dronning Dorothea.

1525-06-27 10:38:11

Luther gifter sig med Katharina von Bora

Katharina von Bora stammede fra en lavadelig familie. Hun var som fire- eller femårig blevet sat i kloster. Som 20-årig valgte hun og 10 andre nonner at flygte fra klosteret, og drog til hvad de opfattede som det eneste sikre sted; Wittenberg. Luther og Katharina von Boras ægteskab repræsenterede et klart brud med den katolske kirke, der forbød at præster og nonner giftede sig. De fik seks børn. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Katharina von Bora.

1525-07-01 10:38:11

Hans Tausen prædiker i Viborg

Hans Tausen (1494-1561) var johannitermunk. Han havde studeret i København, Rostock, Louvain og Wittenberg, hvor han havde opnået akademiske grader og sat sig godt ind i reformkatolicisme og luthersk teologi. Han begyndte at forkynde evangelisk i Viborg og blev udstødt af sin munkeorden, men da biskoppen ville arrestere ham for kætteri, forsvarede borgerne i Viborg ham. Han fik efterfølgende et beskyttelsesbrev af Frederik 1. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Hans Tausen.

1525-08-01 10:38:11

Den tyske bondekrig

Under ledelse af blandt andre en smed kaldet Ulrich Schmid og teologen Thomas Müntzer, gjorde bønder i store dele af Mellem- og Sydtyskland oprør imod de adlen og den katolske kirke. Med inspiration fra Luthers kritik krævede de blandt andet lavere kirkeskat, frie præstevalg og mulighed for at flytte. Luther vendte sig dog imod deres voldelige fremfærd, og de oprørske bønder blev snart efter nedkæmpet med stor grusomhed.

1526-07-01 10:38:11

Frederik 1.s datter giftes med Albrecht af Brandenburg-Preussen

Albrecht af Brandenburg-Preussen var forhadt blandt de katolske fyrster og paven, da han offentligt havde tilkendegivet, at han støttede Luther. Dermed var det en provokation overfor den katolske kirke, og de katolske fyrster, da Frederik 1. lod sin datter gifte med en protestant. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om prinsesse Dorothea.

1526-08-01 10:38:11

Luther skriver om 'De to Regimenter' i "Kan soldater også have Guds nåde?"

Soldaters arbejde er at slå ihjel, og i Biblen siger det 5. bud "Du må ikke slå ihjel". Men i skriftet "Kan soldater også have Guds nåde?" beskriver Luther en af sine vigtigste tanker, nemlig toregimentelæren. For Luther er der to verdener: den himmelske og den jordiske. Derfor er der også to forskellige regimenter, altså måder at styre på. I himlen styrer Gud med ord og befalinger. På jorden styrer fyrsterne (konger og hertuger) med love, krig, vold og magt. En god kristen skal på Jorden følge sin konges vilje, da det er kongens pligt, at være en god og forbilledlig kristen. Derfor kan soldater også godt have Guds nåde.

1526-08-01 10:38:11

Odensemøderne

Frederik 1. og rigsrådet mødtes over to omgange til "herredage" i Odense. Baggrunden var forlydender om, at Christian 2. skabte en stor hær, og resultatet blev, at der blev udskrevet ekstra skatter Der blev imidlertid også truffet en række bestemmelser, der fik afgørende betydning for de kirkelige forhold i Danmark. Kongen lovede på den ene side at støtte de katolske biskopper imod den lutherske bevægelse. Men samtidig lovede han i 1527, at beskytte evangeliske (reformatoriske) prædikanter mod overfald, gav præster ret til at gifte sig og munke ret til at udtræde af klostrene, ligesom det reelt blev muligt for de luthersk sindede at danne egne menigheder. Endelig blev det bestemt, at nye biskopper fremover kun skulle have godkendelse fra ærkebispen i Lund , og ikke som hidtil fra Rom, og dermed skete et afgørende brud for den danske kirke. Af disse årsager har nogle historikere anset 1527 for epokeåret i den danske reformation. I lydklippet fortæller ph.d. i historie Stefan Pajung hvad en herredag var.

1526-10-01 10:38:11

Hans Tausen bliver "kongelig kapellan"

Med sin udnævnelse af Hans Tausen til "kongelig kapellan", dvs. kongens personlige præst, og med flere andre handlinger valgte Frederik 1. reelt side i den religiøse strid. I Frederik 1.s håndfæstning stod det udtrykkeligt, at han skulle bekæmpe den reformatoriske bevægelse, men i stedet udstedte han beskyttelsesbreve til evangeliske prædikanter. Med et beskyttelsesbrev var Hans Tausen sikret mod at blive anholdt eller angrebet af katolske biskopper og adelsmænd. Derudover var Tausen med udnævnelsen til kongelig kapellan ikke længere ansvarlig overfor kirken. Derfor kunne han fortsætte sin reformatoriske prædiken i Viborg.

1527-01-01 10:38:11

Protestantismen breder sig i Danmark

I byerne, også kaldet købstæder, boede landets købmænd. Mange købmænd handlede med nordtyske byer, og blev derfor påvirket af Luthers tanker fra de nordtyske købmænd. Især i de større byer, som København, Malmø, Århus, Aalborg og Viborg, vinder reformationen indpas. I flere af disse byer trykte man bøger, og nye idéer kunne derfor sprede sig hurtigt og bredt. Men andre store byer, som Ribe, Roskilde og Lund, forbliver dog stadig katolske.

1527-05-19 10:38:11

Fire katolske bisper appellerer om teologisk hjælp fra Tyskland

De fire katolske biskopper Jørgen Friis, Viborg, Iver Munk, Ribe, Stygge Krumpen, Børglum og Ove Bille, Århus, sender bud efter hjælp fra Johann Cochlæus og Johann Eck, de førende katolske teologer i Europa. De ønsker hjælp til at bekæmpe de protestantiske teologer i Danmark, således at Luthers tanker ikke vinder yderligere indpas.

1527-08-01 10:38:11

Den danske kirke nyordnedes

Borgerne og bønderne i de større byer var især trætte de pengegriske bisper. På herredagen i Odense i 1527 fik protestanterne reelt ret til at danne egne menigheder i landet. Det er en af grundene til, at nogle historikere kalder 1527 for epokeåret i den danske reformation.

1527-12-01 10:38:11

Jørgen Jensen Sadolin får beskyttelse af Frederik 1.

Udover beskyttelsesbrevet fik Jørgen Jensen Sadolin (1499-1559) tilladelse til at oprette en luthersk præsteskole i Viborg. Sadolin havde studeret i Tyskland. Han sluttede sig i 1526 til Hans Tausen, der også giftede sig med en slægtning af Sadolin, og blev en af dennes mest betydningsfulde medhjælpere.. Han blev prædikant, og i 1537 blev han udnævnt til superintendent (biskop) i Odense. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Jørgen Jensen Sadolin.

1528-08-01 10:38:11

Haderslevartiklerne

Med Haderslevartiklerne indførte Christian 3. en gang for alle en luthersk reformation af sine len. Det er en kirkeordinans for sognepræsterne i den hertugelige landskirke, og kan betragtes som grundlaget for en kirkelig nyordning af områderne. Den er opdelt i 22 artikler, der klart definerer et brud med den katolske kirke. Eksempelvis forbydes dødsmesser, mens det påbydes at præsterne skal gifte sig. Haderslevartiklerne hører til blandt de ældste kirkeordninger i den protestantiske verden. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Haderslevartiklerne.

1529-08-01 10:38:11

Viborg bliver reformeret

Mens Haderslev blev reformeret af hertug Christian, blev Viborg reformeret af byens borgere. Hans Tausen og de andre evangeliske prædikanter tiltrak mange deltagere til deres gudstjenester. Det førte til, at de fik overdraget franciskanernes og dominikanernes kirker, som nu skulle fungere som sognekirker. I Viborg domkirke blev de katolske præster med vold drevet ud. Fremover skulle der udelukkende finde lutherske gudstjenester sted i domkirken. I lydklippet bliver et udsnit af Gråbrødrekrøniken oplæst. Det omhandler hvordan Viborg blev reformeret.

1529-08-11 10:38:11

Frederik 1. udnævner nye biskopper

Frederik 1. udpegede i 1529 to nye bisper, der svækkede den katolske kirke. Den ene, Knud Henriksen Gyldenstjerne, var positivt indstillet over for den protestantiske bevægelse. Derudover udnævntes Joachim Rønnow, der også skulle skrive under på, at han ikke ville hindre præster i at prædike efter den nye protestantiske lære, eller præster og munke i at gifte sig. Samtidig indsattes Hans Tausen som sognepræst i Sankt Nikolaj Kirke i København. I lydklippet fortæller ph.d. i historie Christina Lysbjerg Mogensen om Frederik 1.

1530-06-25 10:38:11

Den Augsburgske Bekendelse

Bekendelsesskriftet for den evangeliske-lutherske kirke bliver fremlagt for Kejser Karl 5. i Augsburg. Denne bekendelse, der var nedskrevet af Luthers medreformator Melanchton, indeholder en redegørelse for tro og kirkeordning i de fyrstedømmer og byer, der havde tilsluttet sig reformationen. Karl 5. afviste bekendelsen, da han var meget pavetro. Nogle af de vigtigste punkter i bekendelsen var, at: Alle vil modtage frelsen, hvis man blot tror på Gud og syndernes forladelse; at eftersom klostre er bygget på en forkert forudsætning om, at man kan arbejde sig til frelse, ikke skal være tilladt. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at læse 'Den Augsburgske Bekendelse'.

1530-07-02 10:38:11

Herredagene i København

Frederik 1. indkaldte til herredag i København. Baggrunden var, at der skulle vedtages bevillinger til en militær oprustning, men kongen ønskede også at behandle det religiøse spørgsmål. Derfor deltog også katolske og evangeliske prædikanter. 21 fremtrædende evangeliske prædikanter, såsom Hans Tausen, fremlagde på mødet Confessio Hafniensis. Det var et luthersk bekendelsskrift bestående af 43 trosartikler, og krævede et klart udgangspunkt i biblen, samt at kirken skulle overholde den verdslige fyrstes lov. Confessio Hafniensis fik aldrig officiel status. I lydklippet forklarer ph.d. i historie Stefan Pajung hvad rigsrådet var.

1530-08-01 10:38:11

Malmøbogen af Peder Laurensen

Peder Laurensen var prædikant i Malmø og udgiver af den måske vigtigste kilde fra reformationskampens tid. Som tidligere elev af Poul Helgesen var han blevet introduceret til Luthers skrifter, og var med tiden blevet en ivrig forkæmper for reformationen. I Malmøbogen beskriver han reformationsbevægelsen i Malmø, hvorfor den opstod og hvad den har formået. Ifølge Laurentsen var det den katolske kirkes forkerte lære og dens misbrug af menige mænds hårdtjente penge til overdådige kirker, der førte til Malmøs reformation. Bogen fortæller, at man med kongens samtykke eksproprierede kirkegodset og delte det i tre dele. En der sørgede for fattige og lidende, en som teologisk skole og en til at aflønne præsterne. Derudover fortæller det også, hvordan alle fik lov til at indtage nadveren, til forskel fra den katolske kirke, hvor det kun var præsterne.

1530-08-01 10:38:11

Peder Laurensen skriver En stakket Undervisning

Peder Laurensen (1485/90 – 1552) var en af de vigtigste reformatorer i Danmark. I sit skrift ”En stakket Undervisning” kritiserer han den katolske kirkes overdådighed og rigdom. Mennesker har givet gaver til kirken i god tro, men kirken har ikke forvaltet dette ordentligt. I stedet for at sikre præsters uddannelse og fattiges understøttelse, har præster og indført falsk gudstjeneste og falsk aflad, og kirkens midler går til at de selv kan leve i pral og hovmod. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Peder Laurensen.

1530-12-27 10:38:11

Billedstormen i Vor Frue kirke

Tredje juledag 1530 angreb en større forsamling af borgere Vor Frue Kirke, og ødelagde flere altre og helgenbilleder. Som følge af reformatorernes afvisning af den katolske opfattelse af helgener som mellemled mellem Gud og mennesker, fandtes der indenfor de forskellige grene af de reformatoriske bevægelser en mere eller mindre skarp afstandtagen fra brugen af billeder og statuer i kirkerummet. Lederen var i følge Poul Helgesen Ambrosius Bogbinder (?- 1536), der var borgmester og leder af det lutherske parti i København. Han var tilhænger af Christian 2. og blev afsat som borgmester i 1531, da Christian 2.s tilbagevenden udgjorde en reel trussel. Efter Grev Christoffers indtog København i 1534 blev han endnu engang borgmester og var byens ubestridte magthaver under Grevens Fejde. Da Christian 3.s belejring af København var ved at være overstået, begik han eftersigende selvmord. I lydklippet oplæses passagen om Billedstormen i Vor Frue Kirke fra Poul Helgesens Skibbykrøniken op.

1531-02-27 10:38:11

Det Schmalkaldiske Forbund

På baggrund af kejserens ønske om at gøre alle sine lande katolske igen, mødtes de reformerede fyrster og byer i Schmalkalden i Thüringen (et område i midten af Tyskland). Efter hårde forhandlinger blev der indgået et væbnet forsvarsforbund rettet imod kejseren. Dets ledere var rigerne Hessen og Kursachsen, og i alt indgik 8 protestantiske lande og 11 byer. I 1545-47 kom Det Schmalkaldiske Forbund i krig mod kejser Karl 5. På grund af uenigheder imellem forbundets allierede vandt Karl 5. krigen, men de protestantiske lande fik lov til at overleve. Derfor fortsatte stridighederne. Tryk på "Find out more"-knappen i bunden for at lære mere om Det Schmalkadliske Forbund.

1531-11-08 10:38:11

Christian 2. ankommer til Oslo med flåde

Siden han forlod Danmark i 1523 havde Christian 2. opholdt sig i Nederlandene, som var en del af hans svoger Karl 5.s rige. Christian havde været meget optaget af protestantismen, som han åbenlyst havde støttet i 1520'erne. Han måtte dog officielt lade sig omvende, så han kunne få økonomisk og militær hjælp fra sin katolske svoger. Karl 5.s støtte gjorde det muligt for Christian 2. at samle en flåde og drage mod Norge, hvorfra han ville begynde erobringen af sit gamle rige. Små 2 måneder efter sin ankomst i Norge hyldes Christian 2. kortvarigt som Norges konge.

1532-08-09 10:38:11

Christian 2. sættes i husarrest på Sønderborg Slot

Christian 2.s forsøg på at erobre sit gamle rige mislykkedes. Under løfte om fred sejlede Christian 2. til København, for at forhandle med sin onkel, Frederik 1. Her blev han dog i stedet fanget og sat i husarrest på Sønderborg Slot. I lydklippet fortæller Ph.d. i historie Christina Lysbjerg Mogensen om Christian 2.s fangeskab.

1533-04-01 10:38:11

Frederik 1. dør. Kongevalget udskydes af rigsrådet

Med Frederik 1.s død var det danske rigsråd i et dilemma. Det skulle vælge en ny konge, men der var ikke nogen klar kandidat. Rigsrådet var overvejende katolsk, så derfor var Frederik 1.s ældste søn, Hertug Christian, udelukket, da han havde indført reformationen i sine sønderjyske len. En anden kandidat var Frederik 1.s endnu mindreårige søn Hans, der var opdraget mere katolsk. Alt dette skulle bestemmes på et møde i juni i København, men resultatet af mødet blev en udsættelse af kongevalget. I mellemtiden regerede rigsrådet, og det bestemtes at den katolske bispekirkes magtposition skulle genoprettes, ligesom der skulle rådes bod på de mange overgreb som klostre og andre kirkelige institutioner havde været udsat for i Frederik 1.s regeringstid. Således skulle domkirken i Viborg igen have katolske messer, og alt gods og ejendom der uretmæssigt var frataget sådanne institutioner, skulle tilbagegives. De protestantiske rigsråder som Erik Banner og Mogens Gøye valgte at rejse fra mødet før tid, så at de ikke kunne underskrive den endelige erklæring.

Reformationen

Launch
Copy this timeline Login to copy this timeline 3d

Tiki-Toki Timeline Maker - Make beautiful timelines you can share on the web Tiki-Toki Desktop - Create interactive timelines and share them on your computer

Contact us

We'd love to hear from you. Please send questions or feedback to the below email addresses.

Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki.

We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com.

You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki.

If you are having any problems with Tiki-Toki, please contact us as at: help@tiki-toki.com

Close

Edit this timeline

Enter your name and the secret word given to you by the timeline's owner.

3-40 true Name must be at least three characters
3-40 true You need a secret word to edit this timeline

Checking details

Please check details and try again

Go
Close