Rigsarkivets tidslinjer indeholder kilder, der fortæller om en central begivenhed i danmarkshistorien. Se alle Rigsarkivets tidslinjer på [kilderne.dk](https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/).;xNLx;Tidslinjen ’Flygtninge, indvandrere og udvandrere 1700-2015’ indeholder tre spor (’Categories’): ’Ønsket eller uønsket i Danmark?’, ’Den danske udvandring til USA’ og ’Fremmed i Danmark: Jøderne’. Hvert spor indeholder en række sider med originale kilder. Siderne kommer i kronologisk rækkefølge på tværs af sporene. Ønsker du kun at arbejde med ét spor ad gangen, kan du i nederste højre hjørne klikke på skruenøglen og vælge det relevante spor under ’Categories’.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;;xNLx;;xNLx;TIDSLINJEN OM FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG UDVANDRERE 1700-2015;xNLx;Flygtninge, indvandrere og hele integrationsproblematikken er blevet karakteriseret som en af vor tids største udfordringer. Men hvis man tror, at der er tale om en ny udfordring, så tager man fejl: store menneskevandringer har altid fundet sted – og både vandrere og modtagerlande har set det som en udfordring.;xNLx;;xNLx;Danmark har været modtager af flygtninge og immigranter, så længe det har eksisteret som et land. En meget stor del af de såkaldte ”etniske danskere” skal ikke spore deres slægt mange generationer tilbage, før de viser sig at have forfædre i udlandet. Tilsvarende har også danskere fra tid til anden søgt til andre lande, enten fordi de var forfulgte, eller fordi de så større og rigere muligheder for sig selv i andre lande. På denne tidslinje kommer du til at møde både mange af de mennesker, der gennem tiden er kommet til Danmark, og nogle af de danskere, der udvandrede fra Danmark.;xNLx;;xNLx;Ved hjælp af de originale kilder på denne tidslinje skal du undersøge, hvad det betyder for mennesker, når de vandrer: Hvordan bliver de modtaget af den oprindelige befolkning – modvilligt eller med åbne arme? Hvordan håndterer de selv det pludselig at stå midt i en fremmed kultur? Hvorfor kan mennesker finde på at tilbagelægge kolossale afstande for at slå sig ned et fremmed sted? Og kan man se ligheder mellem danskerne, der udvandrede, og de fremmede, der er kommet her til landet?;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;;xSTx;i;xETx;Ønsket eller uønsket i Danmark?;xSTx;/i;xETx;;xNLx;Mange fremmede er gennem tiden kommet til Danmark – enten i større grupper inden for en begrænset periode eller drypvis over længere tid. På dette spor af tidslinjen skal du arbejde med forskellige grupper af udlændinge, der er kommet til Danmark siden 1700. Det overordnede tema er, om disse flygtninge og indvandrere var ønskede eller uønskede i Danmark – og af hvem? Var der konkurrerende holdninger til indvandringen, alt efter hvilken gruppering i det danske samfund vi lytter til? Var embedsmænd, arbejdsgivere og ”den almindelige lønmodtager” altid enige?;xNLx;;xNLx;;xNLx;;xNLx;;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;;xSTx;i;xETx;Fremmed i Danmark: Jøderne;xSTx;/i;xETx;;xNLx;De første jøder fik lov at rejse ind i Danmark i slutningen af 1600-tallet. Egentlig måtte de ikke være her, for der var ikke religionsfrihed i Danmark. Alligevel fik de lov at bosætte sig i nogle helt bestemte byer, mest fordi kongen forventede, at de blev gode, skatteydende borgere. Senere fik jøderne større frihed til at nedsætte sig rundt om i landet og blev som regel også en velintegreret del af befolkningen. Men under krig og krise fik danskerne øje på det fremmede i jøderne. Hvorfor? Og med hvilke konsekvenser for jøderne? Det skal du undersøge i de originale kilder på dette spor. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;;xSTx;i;xETx;Den danske udvandring til USA;xSTx;/i;xETx;;xNLx;I de sidste tre årtier af 1800-tallet udvandrede mange danskere – især unge mænd – til USA. Perioden bliver kaldt den danske masseudvandringsperiode, fordi så mange valgte at forlade fædrelandet og starte på en frisk i det fremmede. Det var en kæmpestor beslutning, at forlade de kendte omgivelser, familie og venner til fordel for det ukendte. Her på tidslinjen skal du følge i hælene på nogle af de danskere, der omplantede sig til den amerikanske prærie – og undersøge hvad der gik godt og hvad der gik skidt for dem.;xNLx;;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;;xSTx;i;xETx;Hvad skal du undersøge?;xSTx;/i;xETx;;xNLx;På denne tidslinje skal du følge en række mennesker og befolkningsgrupper gennem Rigsarkivets originale kilder. Der er to overordnede temaer, som du skal lægge mærke til – uanset om du arbejder med de danske udvandrere eller indvandrerne til Danmark:;xNLx;- ”Push og pull” er det ene: de to engelske ord betegner de to grundlæggende årsager til, at en person vælger at vandre. ”Push” er det, der skubber ham/hende væk fra oprindelseslandet (fx arbejdsløshed, religiøs forfølgelse og krig), og ”pull” er det, der trækker ham/hende til det nye land (fx gratis jord, arbejde, familie og venner, eller måske bare muligheden for at leve i fred). Dette tema handler altså om, hvorfor folk vandrer.;xNLx;- Kulturmødet er det andet: vandreren oplever at komme til et nyt land, hvor samfundets struktur, kulturen, sproget og naturen er ukendt. Og befolkningen i det nye land tager imod en indvandrer, der er fremmed for dem. Hvad sker der, når to kulturer mødes på denne måde? Hvordan reagerer de to grupper på udfordringen? Dette tema handler altså om tiden efter vandringen.;xNLx;;xNLx;;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KILDEKRITIK OG LÆRERVEJLEDNING;xNLx;[Guldbog om kildekritik](http://kildepakker.sa.dk/undervisning/wp-content/uploads/sites/12/2015/09/Kildekritik_Rigsarkivet_2015.pdf) indeholder en vejledning til eleverne om at arbejde kildekritisk. ;xNLx;[Lærervejledningen](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2018/11/FlygtningeIndvandrereUdvandrere_laerervejledning_Gym.pdf) er en udførlig gennemgang af, hvordan temaet opfylder kravene til de faglige mål for historiefagets stx-bekendtgørelse, og hvordan eleverne kan arbejde med temaet. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;- En kort introduktion til temaet, som bør suppleres med yderligere tekst.;xNLx;- Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Mikrohistoriske nedslag med den personlige vinkel på begivenheden. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Evt. “Tænk engang” nedslag. Indeholder små pudsige oplysninger om begivenheden.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KORT OM TIDSLINJERNE OG VÆRKTØJET TIKI-TOKI;xNLx;Rigsarkivets tidslinjer er gratis at bruge, hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde).;xNLx;Tiki-Toki er et interaktivt tidslinjeværktøj, som bl.a. findes på Skoletube. Værktøjet er især godt til at give et visuelt historisk overblik. Tiki-Toki er et it-baseret supplement til undervisningen, som på én gang faciliterer elevernes fag-faglige, kildekritiske og digitale kompetencer.;xNLx;[Læs en vejledning til tidslinjerne her.](http://skoletubeguide.dk/project/tiki-toki/);xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KOPIERING;xNLx;Vælger du at bruge materialet på anden vis, skal Rigsarkivet, fotografer og illustratorer naturligvis krediteres.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW;xNLx;På Tiki-Tokien kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. I højre nederste hjørne finder du et skruenøgleikon, som blandt andet gemmer på muligheden for at til- og fravælge temaer, søge på emneord og zoome.;xSTx;br;xETx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam eller forskere ved Rigsarkivet. Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie.;xNLx;Fotografer og illustratorer er angivet ved hvert enkelt billede. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. Skulle du mene at eje nogle rettigheder, der ikke er blevet honoreret, bedes du henvende dig til Rigsarkivet.;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk.
Der findes mange ord til at beskrive dét, at nogle mennesker har en lidt anden baggrund end flertallet i en befolkning. Jøderne har gennem deres lange historie i Danmark prøvet det hele. Til en begyndelse var det deres religion, så var det deres ”race” og nu er det deres etnicitet. Fælles for ordene er, at de har skullet bruges til at adskille det velkendte fra det fremmede. Men hvorfor er det vigtigt? Hvori består det fremmede egentlig? Og hvorfor kan det fremmede (i sig selv) virke skræmmende?
I 2015 kom der 98.000 mennesker til Danmark, mens 49.000 forlod landet. Det er et kæmpestort skridt at skifte land – hvad driver så mange mennesker til at gøre det alligevel? Og hvordan bliver deres nye liv? I denne tidslinje skal du undersøge disse spørgsmål ved at følge i hælene på en række danske udvandrere til USA.
Uanset om du hedder Jensen, Jønsson eller Cekic til efternavn, er der stor sandsynlighed for, at nogle af dine forfædre er indvandret til Danmark gennem de sidste par hundrede år. På dette spor af tidslinjen bliver du præsenteret for en række af de udlændinge, der i perioden 1700-2015 kom til Danmark. Og du skal undersøge, om de var ønskede eller uønskede – eller måske var de begge dele, afhængigt af, hvem man spurgte?
I begyndelsen af 1700-tallet var Fredericia en ung by med kun godt 50 år på bagen. Den var anlagt af kongen som militærby, men havde haft svært ved at tiltrække indbyggere. Det var en af grundene til, at kongen besluttede at gøre Fredericia til en religiøs fristad: Her måtte jøder og alle typer kristne slå sig ned. Det betød også, at der var mulighed for at invitere udenlandske specialister med en anden trosretning til at slå sig ned i Danmark. Det gjaldt for eksempel de franske huguenotter, der kom til Fredericia omkring 1720.
I årene omkring 1760 bosatte omkring 300 sydtyske familier sig på den jyske hede. Den lå uopdyrket hen, og den danske stat ville gerne have den udnyttet. Efter forgæves at have forsøgt at skaffe danske ”kolonister” til den øde og magre jord, indrykkede man annoncer i et par sydtyske aviser. Dér meldte mange sig som interesserede. Nu skal du kigge nærmere på, hvem de danske myndigheder gerne ville have til Danmark – og om de var parate til at tage imod dem, da de kom.
I alt bosatte omtrent 300 tyske familier sig på den jyske hede i årene efter 1759, men utilfredsheden med forholdene var stor fra mange af de tyske familiers side. Og de danske myndigheder var på den anden side utilfredse med mange af tyskernes indsats og deres opførsel. Det betød, at mange af tyskerne allerede i løbet de første hektiske år enten selv rejste bort igen eller blev udvist fra landet: I 1765 var kun knap 60 tyske kolonistfamilier tilbage i Danmark. De blev til gengæld også boende, men de var ikke altid lige populære – og det tog tid at blive integreret i den danske befolkning.
I 1600- og 1700-tallet var det ulovligt at være jøde i Danmark, for her skulle man tilhøre den samme religion som kongen, den evangelisk-lutherske. Men i Fredericia fik jøderne et fristed. Undersøg kilden og få et indblik i de vilkår, jøderne i og uden for Fredericia levede under.
Jødiske mænd skal ifølge deres religion bede 3 gange om dagen i en synagoge. For jøder er det også vigtigt, at deres gravsteder ikke sløjfes. Derfor ønsker de deres døde begravet på en særlig mosaisk kirkegård.
I september 1819 udbrød uroligheder med stenkast mod butiksruder og voldelige overfald på jøder flere steder i Danmark. I de to næste nedslag på tidslinjen skal du prøve at finde ud af, hvad jøderne havde gjort galt - hvis de da havde gjort noget galt?
Efter at have fået et kig ind i en velstående købmands hjem i afsnit I, skal du nu på besøg med kongens foged hos en af uromagerne i forbindelse med jødefejden.
Det er en stor beslutning at rykke sit liv op med rode og tage bort fra den velkendte verden for at søge efter noget bedre. I dette nedslag skal du undersøge, hvad en af grundene til så drastisk en beslutning kunne være.
I 1849 fik Danmark en grundlov. I den stod der, at man skulle have dansk indfødsret (statsborgerskab) for at have ret til at stemme ved for eksempel folketingsvalgene. Det inspirerede nogle borgere af udenlandsk oprindelse til at søge om indfødsret – men hvem var de danske politikere egentlig villige til at give statsborgerskab?
Nu om dage er vi i Danmark vant til at møde mange forskellige trosretninger i omgangskredsen og i gadebilledet. Sådan var det ikke for 150 år siden. Dengang tilhørte langt de fleste danskere den lutheranske folkekirke. Det kunne godt gøre det ekstra svært at tilhøre en anden religiøs retning.
”At rejse er at leve”, sagde H.C. Andersen, som var turist i store dele af Europa, før begrebet ”turist” overhovedet var opfundet. For nogle var det eventyret, drømmen om fjerne, eksotiske kyster og fantastiske oplevelser, der drev dem ud på havet, væk fra Danmark. En af dem, der fandt eventyr, var Johan Frederik Carlsen fra Ærø – men han overlevede det ikke.
Udvandreren har en drøm om, at livet kan blive bedre – uanset hvad han eller hun tager afsted fra, er det med håbet om, at det nye og ukendte er bedre. Sådan var det også for mormonen Johanne Marie Rasmussen (1815-1903), der udvandrede til USA i 1868. Derovre fik hun sig en amerikansk mormon-mand i 1871. Men fik hun også sine drømme opfyldt?
I anden halvdel af 1800-tallet kom mange svenskere til Danmark. De kom med store forhåbninger, for i Danmark var arbejdsvilkårene og lønningerne bedre, sammenlignet med et kriseramt Sverige – især hvis man kom fra landet og ikke ejede noget. Men mange blev skuffede, når livet i Danmark heller ikke viste sig at være lykken. I dette nedslag skal du arbejde med svenskernes møde med Danmark både ud fra litteratur og samtidige historiske kilder.
Jo flere danskere, der udvandrede, jo flere var der, som følte behov for at holde fast i de danske traditioner og det danske sprog i det fremmede. Disse behov forsøgte organisationer som Dansk Folkesamfund, der havde til formål at skabe små, danske kolonier i Amerika, at dække.
Selv om udvandreren søger en bedre skæbne i det fremmede, kan det vise sig uventet svært at falde til i det nye land. Nielsine (Sine) Pedersen tog fra Danmark i 1893 og kom til den amerikanske storby Chicago – det var bestemt ikke uproblematisk for hende.
Når man skifter verdensdel, får man mulighed for at lægge sit liv om – hvis man sørger for, at ingen i den nye verden kender ens historie. Den mulighed greb den fynske småsvindler Christen Madsen Rørmose, der i USA skabte sig en karriere som forbryderjæger.
I løbet af 1800-tallets sidste årtier begyndte danske landmænd at dyrke sukkerroer i større stil. Men det var hårdt arbejde at tynde ud og luge mellem roerne – og at tage dem op. For de danske landarbejdere var arbejdet i roerne forholdsvis dårligt betalt, og så gav det oven i købet kun arbejde i sommerhalvåret. Derfor blev der plads til polske sæsonarbejdere, som fandt arbejdsvilkårene mere attraktive.
De lande, der tager imod indvandrere, er ikke altid lige begejstrede for immigrationen. Det kom også til at gælde for USA, som i løbet af 1900-tallets første årtier fik stadigt strammere regler for immigrationen: amerikanerne syntes, at immigranterne gav for mange sociale problemer. Da Simon Ejnar tog afsted i 1912, kunne han ikke være sikker på at blive lukket ind!
100 år efter jødefejden (se opslagene 12. september 1819 og 23. februar 1819) var 1. verdenskrig 1914-1918 årsag til endnu en økonomisk krise og store sociale skævheder i Danmark. Gentog jødefejden sig – bare i en mere moderne form?
Hvis man er vokset op i Danmark, er det en vigtig del af ens identitet, at man er dansker. Man kender sit land, sit sprog, sin kultur. Men hvad gør man, når man ikke længere er i sit fødeland? Hvor hører udvandrere egentlig ”hjemme”? Mange udvandrere føler sig derfor splittet mellem to lande – det gjaldt også de danskere, der emigrerede til Amerika.
Selv om antisemistisme var en del af tidsånden også i Danmark, fik foreninger som ”Dansk forening til fremmedelementers begrænsning” og ”Antijødisk Liga” ikke for alvor tag i store medlemsmængder. Anderledes gik det i Tyskland, hvor Hitlers nazistparti bevidst udnyttede og udbyggede jødehadet og vandt opbakning hos vælgerbefolkningen. Den nazistiske magtovertagelse var en kendsgerning i foråret 1933. Hvordan tog danskerne imod jøder på flugt fra Tyskland?
I 1938 besatte Nazi-Tyskland Østrig og Sudeterlandet og gjorde områderne til en del af Tyskland. Det havde store konsekvenser for de hundredtusinder af jøder, der boede dér.
I dag er det flygtninge fra Syrien, Eritrea, Nigeria og Sudan, som med livet som indsats vover sig ud i synkefærdige vrag og gummibåde og krydser et helt hav for at komme i sikkerhed fra krig og forfølgelse. I 1943 blev en flugt, som på mange måder lignede nutidens, virkelighed for en gruppe danskere.
I 1948 blev staten Israel udråbt i Tel Aviv. Men da jøderne omsider fik deres egen stat, skabte det et nyt flygtningeproblem. Et flygtningeproblem, som eksisterer den dag i dag og som stadig har stor international betydning.
I slutningen af Anden Verdenskrig kom der mange tyske flygtninge til Danmark. De blev af de danske myndigheder holdt interneret i lejre og skarpt adskilt fra den danske befolkning. 11 år senere kom en række ungarske flygtninge til Danmark efter den sovjetrussiske invasion af Ungarn – de fik hjælp til at blive integrerede i det danske samfund gennem danskundervisning og støtte til at finde bolig og arbejde. Hvorfor blev tyskerne og ungarerne behandlet så forskelligt?
I løbet af 1960erne var der fremgang i den danske økonomi. Det betød blandt andet, at arbejdsløsheden stort set blev afskaffet. Nu var der i stedet mangel på arbejdskraft. Hullerne i arbejdsstyrken blev udfyldt af fremmedarbejdere – især fra Jugoslavien, Tyrkiet og siden Pakistan. Men var de velkomne?
Flygtninge er en særlig gruppe blandt indvandrerne – det drejer sig om de mennesker, der har fået ret til at opholde sig i Danmark, fordi det er for farligt for dem at vende tilbage til deres oprindelsesland. Antallet af flygtninge, der kom til Danmark, var indtil midten af 1980’erne ret lavt. Derefter begyndte der at komme flere. I dette nedslag skal du undersøge, om stigningen har påvirket holdningen til flygtninge i Danmark.
I februar 2015 bliver jøden Dan Uzan skudt uden for den jødiske synagoge i Krystalgade. Er jøderne stadig lagt for had i Danmark?
Tidslinjen ”Flygtninge, indvandrere og udvandrere – 1700-2015” retter sig mod gymnasiet og HF og rummer originale, autentiske kilder, der sætter en aktuel debat i et historisk perspektiv og spejler flygtninge og indvandrere i Danmark i den danske udvandring til USA omkring 1900.
Tidslinjen ”Flygtninge, indvandrere og udvandrere – 1700-2015” retter sig mod gymnasiet og HF og rummer originale, autentiske kilder, der sætter en aktuel debat i et historisk perspektiv og spejler flygtninge og indvandrere i Danmark i den danske udvandring til USA omkring 1900.
Tidslinjen ”Flygtninge, indvandrere og udvandrere – 1700-2015” retter sig mod gymnasiet og HF og rummer originale, autentiske kilder, der sætter en aktuel debat i et historisk perspektiv og spejler flygtninge og indvandrere i Danmark i den danske udvandring til USA omkring 1900.
We'd love to hear from you. Please send questions or feedback to the below email addresses.
Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki.
We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com.
You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki.
If you are having any problems with Tiki-Toki, please contact us as at: help@tiki-toki.com
Close