Udenrigsminister Hays lancerer “den åbne dørs politik”, som afviser traditionel stormagtsimperialisme til fordel for en politik, som tilskynder andre lande til at åbne dørene for amerikansk kapital. Denne politik styrkes i 1904 med Roosevelts tilføjelser til Monroe-doktrinen.
Præsident Woodrow Wilson forhandler fred i Paris og præsenterer her sin vision om Folkeforbundet. I 1920 forkaster flertallet i Kongressen imidlertid amerikansk deltagelse i organisationen.
Det store børskrak på Wall Street sætter et brat punktum for “de brølende 20’ere” og kaster landet ud i en langvarig økonomisk depression.
Den amerikanske kongres vedtager neutralitetslove, der skal forhindre, at USA bliver involveret i en krig i Europa.
Isolationister og andre modstandere af amerikansk indtræden i Anden Verdenskrig organiserer sig i ”America First Committee”.
USA træder aktivt ind i Anden Verdenskrig, da Japan den 7. december bomber Pearl Harbor.
Alle japanere og amerikanere af japansk herkomst interneres i lejre. Slaget ved Midway. Amerikanske tropper invaderer Nordafrika.
1943: Invasion i Italien. På Teheran-konferencen i december forelægger præsident Roosevelt blandt andet sine planer om at oprette De forenede Nationer efter krigens ophør. Hjemme i USA udbryder der voldsomme raceuroligheder i adskillige byer.
Amerikanske tropper deltager i invasionen i Normandiet. Den såkaldte “GI Bill of Rights” tilbyder hjemvendte soldater uddannelse og billige lån.
Kommunisterne overtager magten i Kina, og Sovjetunionen foretager sin første atomprøvesprængning. NATO grundlægges.
Anden Verdenskrig slutter, da Japan kapitulerer, efter at USA i august har kastet to atombomber over byerne Hiroshima og Nagasaki. Inden da har konferencerne i Yalta og Potsdam udstukket nogle af retningslinjerne for efterkrigstidens internationale orden, og FN er blevet oprettet.
Taft-Hartley-loven svækker fagforeningerne. Den kolde krig spidser til. Truman-doktrinen fremsættes, Marshall-planen om genopbygningen af Europa offentliggøres.
Koreakrigen udkæmpes, med USA og andre allierede på Sydkoreas side og Kina på Nordkoreas side.
USA støtter den mislykkede Svinebugtsinvasion i Cuba.
USA bliver stadigt dybere involveret i Vietnamkrigen. I 1968 foretager amerikanske soldater den såkaldte My Lai-massakre, hvor 504 ubevæbnede civile bliver myrdet.
USA indleder fredsforhandlinger med Nordvietnam i Paris. Den amerikanske regering reducerer under præsident Nixon gradvist antallet af tropper i Vietnam, men i 1970 invaderer USA også Cambodja. De sidste amerikanske tropper forlader Vietnam i 1973.
USA etablerer diplomatiske forbindelser med Kina, og underskriver SALT-1-traktaten om atomnedrustning med Sovjetunionen.
Ansatte på USA’s ambassade i Iran holdes som gidsler. Mange amerikanere opfatter det som en national ydmygelse.
1987-1991: Med INF-aftalen enes USA og Sovjetunionen om at skrotte en stor del af deres atomarsenaler. Den kolde krig ender. Sovjetunionen går i opløsning.
USA står i spidsen for den FN- styrke, der driver Irak ud af nabolandet Kuwait, som det har besat det foregående år.
I løbet af foråret opsiger den amerikanske regering en række internationale traktater og fjerner desuden præsident Bill Clintons underskrift fra Kyoto-protokollen om begrænsning af global opvarmning.
Den 11. september rammer terrorangreb med fire kaprede fly New York og Washington. 3000 mennesker myrdes. Osama Bin Laden og terrornetværket al-Qaeda tager ansvaret for angrebet. Den amerikanske regering indleder en ”krig mod terror” og får i oktober 2001 vedtaget en række nye bestemmelser om overvågning og national sikkerhed under navnet PATRIOT Act.
Den 7. oktober indleder USA og en række allierede lande et angreb på det Taliban-styrede Afghanistan, der huser Bin Laden og al-Qaedas træningslejre. I november meddeler præsident Bush, at mistænkte terrorister vil få status som ”fjendtlige kombattanter” og blive stillet for særlige militære tribunaler.
I januar oprettes en særlig fangelejr til terrormistænkte og ”fjendtlige kombattanter” på den amerikanske militærbase. Præsident Bush erklærer i sin årlige “Tale om Nationens Tilstand”, den 29. januar, at Iran, Irak og Nordkorea udgør en ”ondskabens akse”. 2002: I USA’s nye nationale sikkerhedsstrategi, som offentliggøres den 20. september, påkalder regeringen sig blandt andet ret til at anvende “forebyggende angreb”. I oktober vedtager USA’s Kongres en resolution, der om nødvendigt giver præsident Bush beføjelser til at anvende militær magt mod Irak, der beskyldes for at have masseødelæggelsesvåben og forbindelser til Al-Qaeda.
Præsident Bush forsøger at samle international støtte til en invasion af Irak, som skal fjerne landets diktator, Saddam Hussein. Mindst fem lande i FN’s Sikkerhedsråd modsætter sig et mandat til en sådan invasion, hvilket umuliggør organisationens støtte.
USA og dets “koalition af villige” nationer, som blandt andet tæller Danmark, indleder den 20. marts en militær invasion af Irak.
Præsident Bush lander den 1. maj på et hangarskib ud for USA’s vestkyst og erklærer den militære del af krigen I Irak for overstået.
I april offentliggøres billeder af nogle amerikanske fangevogteres mishandling af irakiske fanger i Bagdads Abu Ghraib-fængsel. Billederne vækker harme i store dele af verden, og præsident Bush undskylder offentligt. Han insisterer dog også på, at overgrebene skyldes nogle få brodne kar i militæret og intet har med sanktionerede nye forhørsmetoder at gøre.
Situationen i Irak har igennem flere år udviklet sig være end Bush-regeringen havde forventet. I marts udnævnes en tværpolitisk gruppe – Iraq Study Group - som skal undersøge mulighederne for at ændre den amerikanske strategi i landet. Gruppens rapport kommer i december 2006, men dens anbefalinger bliver stort set ignoreret af præsident Bush.
2007: Præsident Bush meddeler, at i stedet for at påbegynde tilbagetrækningen af amerikanske tropper fra Irak, som Iraq Study Group har foreslået, agter han at sende flere tropper. I september meddeler den ansvarlige for den nye strategi, General Petraeus, at den sekteriske vold i Irak er faldet betydeligt. Mange giver troppeforøgelsen en del af æren.
I maj måned dræber amerikanske specialstyrker lederen af terror-organisationen Al-Qaeda i Abbottabad, Pakistan.
USA genopretter diplomatiske forbindelser med Cuba 55 år efter, at de blev afbrudt.
Præsident Obama beslutter, at 10.000 amerikanske soldater skal blive i Afghanistan indtil 2016.
Præsident Trump trækker efter sin tiltrædelse USA ud af en række internationale aftaler, herunder Paris-aftalen om klimaforandringer og atomaftalen med Iran.
I en eskalerende handelskrig pålægger USA og Kina hinanden straftold på en række produkter. Præsident Trump mødes med Nordkoreas leder Kim Jong-un for at mindske spændingerne på den koreanske halvø. USA, Canada og Mexico indgår en ny frihandelsaftale, som afløser NAFTA.
I februar underskriver Trump-regeringen og Taliban en fredsaftale, som skal være med til at afslutte krigen i Afghanistan.
I april meddeler præsident Trump, at han har besluttet at standse USA’s betalinger til World Health Organization (WHO). USA bliver det land i verden med flest Covid-smittede. I maj informerer Trump-regeringen om iværksættelsen af et privat-offentligt partnerskab – Operation Warp Speed – der skal sætte ekstra fart på udviklingen af Covid-vacciner.
Ved udgangen af august trækker USA de sidste 2,500 amerikanske soldater ud af Afghanistan, og afslutter dermed 20 års militært engagement i landet.
We'd love to hear from you. Please send questions or feedback to the below email addresses.
Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki.
We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com.
You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki.
If you are having any problems with Tiki-Toki, please contact us as at: help@tiki-toki.com
Close