Milepæle i den amerikanske historie der har haft afgørende betydning for den sorte befolknings livsvilkår og rettigheder.;xNLx;;xNLx;<-Statuen af Jefferson Davis i Richmond overhældt med maling.
Eli Whitney konstruerer en ny høstmaskine. “The cotton gin,” som gør det 50 gange hurtigere at skille den rå bomuld fra bomuldsplanten, og med et slag bliver bomuldsdyrkning profitabelt i hele Syden.
20 år efter Forfatningens tilblivelse bliver det officielt forbudt at importere slaver til USA.
Det såkaldte ”Missouri-kompromis” deler USA i nordstater, hvor slaveri er forbudt og sydstater, hvor det er tilladt.
Spændingerne mellem nordstaterne og slavestaterne i syd tager til, blandt andet fordi der i nord er en voksende modstand mod at sende flygtede slaver tilbage, således som den såkaldte Fugitive Slave Act foreskriver.
The Kansas-Nebraska Act bryder med Missouri-kompromisset og overlader det til nybyggerne i territorierne selv af afgøre om slaveri skulle være tilladt.
Mens Whig-partiet går i opløsning, samles modstandere af slaveriet i et nyt parti – det Republikanske Parti.
Spændingen mellem nord og syd stiger yderligere, da Højesteret i Dred Scott v. Sandford konkluderer, at folk af afrikansk afstamning – uanset om de er slaver eller frie – ikke er amerikanske statsborgere, og derfor ingen ret har til at føre en sag ved en domstol.
Abraham Lincoln, kandidat for Det republikanske Parti, vælges som USA’s præsident. South Carolina forlader unionen.
Endnu 10 sydstater forlader unionen og danner Amerikas konfødererede Stater. Borgerkrigen bryder ud.
Harriet Tubman bliver den første kvinde i USA’s historie, der planlægger og fører an i et militært angreb. Det lykkes hende at befri omkring 750 slaver i South Carolina.
Nordstaternes sejr i slaget ved Gettysburg bliver et vendepunkt i krigen.
Den 9. april overgiver sydstaternes general Lee sig til nordstaternes general Grant i domhuset i Appomattox. Borgerkrigen er slut. Fem dage senere bliver præsident Lincoln myrdet.
1865: Sydstaterne indfører så mange restriktioner for de frigivne slaver (“black codes”), at deres vilkår atter minder om slaveri.
Genopbygningsperioden (“Reconstruction”). Sydstaterne sættes under politisk og militær administration nordfra. Adskillige sorte repræsentanter fra sydstaterne vælges ind i Kongressen.
Præsident Andrew Johnson stilles for en rigsret, men bliver ikke afsat. Kongressen vedtager den 14. forfatningstilføjelse, som skal sikre alle amerikanere deres borgerlige rettigheder uden hensyn til race.
Ku Klux Klan terroriserer sorte i Syden. Kongressen vedtager lovgivning, som fører til klanens opløsning.
Den 15. forfatningstilføjelse ratificeres. Den skal sikre, at sorte borgere ikke berøves deres stemmeret.
En politisk studehandel efter præsidentvalget i 1876 fører til ”The Compromise of 1877”, som reelt afslutter Reconstruction. Herefter begynder sorte amerikanere atter at miste politiske og sociale rettigheder i sydstaterne. I de følgende årtier bliver raceadskillelse en almindelig praksis i Syden.
I sagen Plessy mod Ferguson erklærer Højesteret, at raceadskillelse ikke strider mod forfatningen.
Borgerrettighedsorganisationen National Association for the Advancement of Colored People (NAACP) grundlægges.
D.W. Griffiths storfilm The Birth of a Nation bliver en milepæl I filmhistorien, men inspirerer samtidig til genskabelsen af Ku Klux Klan samme år.
USA oplever sin værste race-massakre i Tulsa, Oklahoma, men den forbliver ukendt for den brede offentlighed i de følgende 50 år.
Højesteret erklærer i sagen Brown v. Board of Education, at raceadskillelse i Sydens skoler er i strid med Forfatningen, og at disse bør integreres ”with all deliberate speed”.
Præsident Eisenhower indsætter nationalgarden for at gennemtvinge raceintegration på Little Rock Central High School i Arkansas. Sovjetunionens opsendelse af Sputnik fører til national selvransagelse i USA, samt oprettelsen af NASA.
Borgerrettighedsbevægelsen begynder at anvende civil ulydighed og andre ikke-voldelige aktionsformer i kampen for at afskaffe raceadskillelsen og sikre sorte vælgeres stemmeret i Syden.
Borgerrettighedsbevægelsen kulminerer med vedtagelsen af The Civil Rights Act i 1964 og The Voting Rights Act året efter.
”Affirmative action” (positiv særbehandling) og ”busing” er blandt de tiltag, som bliver taget i brug for at fremme den racemæssige lighed i det amerikanske samfund.
Efter en række sager om politibetjentes overdrevne voldsanvendelse mod sorte amerikanere, samt påstande om racemæssig ulighed i det amerikanske retsvæsen, grundlægges bevægelsen Black Lives Matter.
Da en ubevæbnet sort teenager i Ferguson, Missouri bliver skudt af en hvid politibetjent, udløser det flere ugers demonstrationer og optøjer. Frikendelsen af betjenten i november udløser nye uroligheder.
En ung hvid racist myrder ni sorte deltagere i en bibelstudiegruppe i en historisk sort kirke i Charleston, South Carolina. Inden har han ladet sig fotografere med Konføderationens kampflag omkring sig. Drabene fører til krav om fjernelse af konføderationens symboler fra det offentlige rum i mange byer i Syden.
I maj er der omfattende protester i mange amerikanske byer efter videooptagelser, der viser en sort mand, George Floyd, blive dræbt af en politibetjent i Minneapolis under en anholdelse for en mindre forseelse. Demonstrationerne fortsætter i adskillige uger og medfører en fornyet national debat om politiets magtanvendelse.
I juni 2021 vedtager Kongressen ”Juneteenth National Independence Day Act”. Den 19. juni hvert skal være en føderal fridag i anledning af slavernes endelige frigivelse, den 19. juni 1865.
We'd love to hear from you. Please send questions or feedback to the below email addresses.
Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki.
We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com.
You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki.
If you are having any problems with Tiki-Toki, please contact us as at: help@tiki-toki.com
Close