Musikalsk produktion - Musikindustriens historie

1857-01-01 01:10:57

Den mekaniske fase

I denne periode foregik indspilning og afspilning uden elektricitet, dvs. via håndkraft. Der fandtes endnu ikke mikrofoner, så derfor blev lyden opfanget af såkaldte indspilningshorn. Lydniveauer kunne kun justeres ved at flytte instrumenterne tættere på eller længere væk fra hornet. Langt op i 1900-tallet var den tekniske del af indspilningen en stærkt specialiseret proces, så derfor var de skabende kunstnere dybt afhængige af teknikerne.

1857-12-01 00:00:00

Fonautograf

Franskmanden Léon Scott opfinder fonautografen, som kan registrere svingninger i lyden. Det er dog ren visuel registrering og lyden kan derfor ikke afspilles.

1877-07-11 22:00:36

Fonograf

Thomas Edison opfinder fonografen. Han optager sin egen stemme på en cylinder dækket med sølvpapir. Lyden kan afspilles, men sølvpapiret går nemt i stykker ved udskiftning.

1889-07-01 00:00:00

Betalings-fonograf og grafofon

Indspillet lyd, hovedsageligt komiske sange og vitser, bliver til underholdning da Louis Glass udvikler betalings-fonografen (forløberen for jukeboxen), som hurtigt vinder indpas i det offentlige rum. I samme periode opfinder Graham Bell grafofonen, som brugte voks på cylinderne i stedet for sølvpapir.

1894-07-11 22:00:36

Grammofon

Emile Berliner opfinder grammofonen, og de første grammofonplader af hård gummi kommer på markedet. Omend lette at misforme, er de billigere og nemmere at producere end cylinderne. Pladerne har kun lyd på den ene side.

1898-07-11 22:00:36

Telegrafon

Valdemar Poulsen opfinder telegrafonen. Ved at føre mikrofon-delen fra en telefon hen over en klaverstreng, mens han taler i mikrofonen, kan lyden lagres magnetisk på klaverstrengen. Lyden kan herefter afspilles ved at føre telefonens højttaler-del hen over klaverstrengen.

1899-07-11 22:00:36

Optræksgrammofon og plader af shellak

Eldridge Johnson sørger for at pladerne laves af shellak (harpiks). Victor Talking Machine Company producerer optræksgrammofonen, som sørger for mere stabil omdrejningshasighed.

1908-07-01 22:00:36

Grammofonplade med to sider

Columbia Phonograph Company gør grammofonpladen tosidet. Hermed kan køberen få to sange for én sangs pris.

1920-01-01 09:22:58

Den elektronisk-analoge fase

I 1870’erne opdages nye anvendelsesmuligheder inden for elektromagnetismen. Her dannes grundlag for banebrydende opfindelser som fx telefonen, telegrafen, radioen, mikrofonen, højttaleren og radiorøret.

1920-07-01 04:24:59

Radio

Radiomodtagere bliver offentligt tilgængelige. Heri er elektronrøret/radiorøret et vigtigt komponent. Den første permanente radiostation oprettes i Pittsburgh, USA.

1925-07-01 18:56:08

Udbredelse af radiomodtagere

I 1925 er der ½ million radiomodtagere i USA. I 1930 er tallet vokset til 12 millioner radiomodtagere. Pladeselskaberne optager elektrisk med mikrofoner, som giver mulighed for niveaujustering. Der er ingen efterredigeringsmuligheder, idet musikken stadig indgraveres direkte i en plade/cylinder. Radioens elektriske lydkvalitet er grammofonen langt overlegen, idet denne stadig er mekanisk.

1930-07-01 18:56:08

Magnetofon

Under 2. verdenskrig producerer tyskerne magnetofoner i al hemmelighed. Disse er baseret på Valdemar Poulsens telegrafon fra 1898 og er den første egentlige udgave af båndoptageren, som vi kender den. Efter krigens afslutning erfarer amerikanerne, at magnetofonen leverer endnu bedre lydkvalitet end deres egne opfindelser.

1945-07-01 14:11:03

Båndoptager

USA overtager udviklingen af båndoptageren. Ved hjælp af klippe/lime-teknik kan man nu redigere i lyden før den indgraveres i pladen. Begreberne Hi-fi og Mastertape opstår.

1948-07-01 14:11:03

Transistoren og LP'en

Bell-laboratorierne udvikler transistoren, som erstatning for elektronrøret. Columbia lancerer LP’en. Rillerne sider tættere og omdrejningshastigheden reduceres fra 78 til 33 ⅓ RPM. Herved kan en pladeside nu indeholde 20 minutters musik i stedet for tidligere maks. 12 minutter. LP’en er desuden lavet af det hårdføre plastprodukt vinyl. I konkurrence med Columbia, lancerer Victor singlen, en 7-tommers 45 RPM-plade.

1950-07-01 14:11:03

Højttaler

Trykkammerhøjttaler/isobarisk højttaler opfindes. Denne muliggør god basgengivelse i et lille kabinet og baner vejen for stereoanlæg i private hjem.

1952-07-01 14:11:03

LP og single

LP’en er standardbærer af klassisk musik, mens singlen hovedsageligt bruges til populærmusik.

1958-07-01 14:11:03

Stereo

Den første stereofoniske grammofonplade og de første stereoanlæg lanceres. Faktisk var lyden i Disneys’ biograffilm “Fantasia” fra 1940 i stereo, men der skulle alligevel gå næsten yderligere 20 år, før teknikken fik et kommercielt gennembrud. Det vil sige, at stort set al lyd hidtil havde været monofonisk.

1960-07-01 14:11:03

Flere spor og PA

Flersporsbåndoptagere, udviklet af guitaristen Les Paul i 1950’erne, gør det muligt at indspille instrumenterne én ad gangen. Således kan én mand i praksis udgøre et helt orkester på en indspilning. Herved bliver grænsen mellem den skabende og den tekniske proces mere flydende. Mixerpulte bliver ligeledes mere almindelige i lydstudierne og en række manipulerende effekter udvikles hertil (fx rumklang, equalizer og kompressor). Public Address, eller PA-højttalersystemer benyttes i stigende grad til koncerter og gør det muligt for bands at overdøve et støjende publikum.

1963-07-01 14:11:03

Kassettebånd

Philips lancerer kassettebåndet (MC), som den første konkurrent til grammofonpladen. Kassettebåndets lydkvalitet er dårligere end pladens, men bliver alligevel populært pga. formatets bekvemmelige størrelse.

1964-07-01 14:11:03

Synthesizer

De første kompakte, analoge synthesizers med klaviatur udvikles. Tidligere synthesizers var store, programmerbare maskiner uden tangenter. Brugen af synthesizers bliver udbredt i populærmusikken op gennem 1970'erne.

1979-07-01 21:11:19

Walkman

Walkman’en, en kompakt, batteridrevet kassettebånds-afspiller kommer på markedet.

1980-07-01 14:11:03

Den digitale fase

Den analoge signalkæde, forstået som elektriske og magnetiske svingninger, bliver brudt af computerens digitale sprog. Teknikken, kaldet PCM, vinder indpas i bl.a. synthesizere, samplere, mixere og trommemaskiner. De digitale båndoptagere er store og dyre og er derfor forbeholdt de største lydstudier.

1982-07-01 14:02:10

Cd

Sony og Philips introducerer CD’en. Inden årtiets udgang har CD’en overtaget markedet I USA og Europa.

1983-07-01 14:02:10

MIDI

MIDI introduceres. MIDI står for Musical Instrument Digital Interface. Dette er et digitalt sprog, som bliver industriel standard for overførsel af information mellem digitale produkter.

1989-07-26 09:31:36

DAW 1.0

Pro Tools og Cubase lanceres som de første DAW’s på markedet. DAW står for Digital Audio Workstation. På computeren efterligner de mixeren og båndoptageren fra det traditionelle lydstudie.

1992-07-01 14:02:10

Flere spor

Alesis og Tascam lancerer billige, digitale 8-spors kassetter, som gør det muligt at optage digitalt for mindre studier og sågar for den enkelte musiker .

1995-07-01 14:02:10

MP3

MP3-formatet: som da kassettebåndet udkonkurrerede vinylpladen, vægter brugerne bekvemmelighed højere end lydkvalitet.

2000-07-01 14:02:10

Lagring på computer

Harddisc-recording, hvor lyden lagres på computer, erstatter lagring på bånd.

2001-07-02 19:24:25

DAW 2.0

Ableton Live lanceres og indvarsler et paradigmeskift. Tilgangen til digital musikproduktion bliver mere intuitiv samtidig med, at programmerne kan mere og mere.

2003-07-01 14:02:10

iTunes

iTunes: kontrolleret download af mp3-filer.

2004-07-02 19:53:26

Hjemmestudiet

Garageband bliver en fast del programpakken på Mac-computere. Dette beviser, at hjemmecomputere nu er kraftige nok til musikproduktion.

2006-09-17 13:37:01

Streaming

Spotify lanceres og tilbyder ubegrænset adgang til al deres musik mod abonnementsbetaling. Året efter kommer Soundcloud, hvor det er nemt for brugerne at uploade og dele musik.

2022-04-11 11:46:46

Status

Selv om digitale medier som cd'en og mp3'en er bekvemme formater, har de været genstand for megen kritik pga. deres sterile lyd. Derfor ser vi i disse år en stigende interesse for vinylplader, hvis lyd kan opfattes som varm, upoleret og dermed mere mere behagelig. De store musikselskaber er sågar begyndt at genudgive legendariske albums på dyre, tunge vinyler, hvor den analoge kæde er ubrudt, dvs. at lyden er ført fra masterbånd til plade uden brug af computer. I den skabende proces i lydstudierne og på scenerne har man faktisk bibeholdt meget af den gamle, analoge teknologi op gennem tiden. Det har man gjort ud fra samme filosofi om, at det gør musikken mere levende og autentisk, om man vil. Man ser det bl.a. i brugen af elektronrør i guitarforstærkere og mikrofoner samt spolebånd ved studieindspilninger.

Musikalsk produktion - Musikindustriens historie

Launch
Copy this timeline Login to copy this timeline 3d Game mode

Contact us

We'd love to hear from you. Please send questions or feedback to the below email addresses.

Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki.

We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com.

You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki.

If you are having any problems with Tiki-Toki, please contact us as at: help@tiki-toki.com

Close

Edit this timeline

Enter your name and the secret word given to you by the timeline's owner.

3-40 true Name must be at least three characters
3-40 true You need a secret word to edit this timeline

Checking details

Please check details and try again

Go
Close