Tidslinjen er IKKE en udtømmende gennemgang af kroppens kunsthistorie. ;xNLx;;xNLx;Den er til gengæld et godt og brugbart værktøj til at danne sig et overblik over "kroppens kunsthistorie" ud fra nogle få stikord om de forskellige perioders og strømningers forhold til kroppen
Overordnet gengives kroppen i et afbalanceret udtryk. Udviklingen i kropsgengivelsen fra tidlig til sen antik kan særligt ses i følgende tre skulpturer i galleriet nedenfor (Kouros, Spydbæreren, Sovende satyr).
NØGLEORD: Kirken er en central magtfaktor, kunsten hylder primært det åndelige, kroppen vises ofte som syndig (kødets) fornægtelse, menneskefiguren er ofte statisk, lukket og gengivet med hierarkiske størrelsesforhold.
NØGLEORD: Kroppen vises harmonisk, nøgen og skabt i Guds billede /med hans matematik. Mennesket i centrum = humanisme.
Fra harmoni til dynamik
NØGLEORD: Dramatik, dynamik, volumen, realisme, stoflighed, subjektivitet. Kroppen afspejler situationen, følelserne og ofte den kampsituation, mange af Barokkens værker synes at indebære. Kvindekroppen er ofte fyldig (tidens ideal) og kurvet, mens mandens er muskuløs.
NØGLEORD: Barokkens svulstighed og dramatik/dynamik udvikles til et mere forfinet, elegant udtryk, mens det legende, sensuelle og nærmest flirtende udtryk dyrkes i kropsfremstillingerne.
NØGLEORD: Nyklassicismen dyrker Antikkens formsprog som forbilledligt. Thorvaldsen og Canova er nyklassicistiske billedhuggere fra henholdsvis Danmark og Frankrig. Hvilken af deres skulpturer herunder kommer efter din mening tættest på forbilledet Apollo Belvedere? Thorvaldsens Jason? Eller Canovas Perseus? (Klik på linket "Læs mere" nederst i dette vindue for at se Apollon-statuen).
NØGLEORD: Romantikken dyrker følelse frem for fornuft, og naturlighed over kunstighed. Det mystiske, fantastiske og sublime dyrkes især i landskabsmaleriet, men Romantikken dyrker ikke menneskekroppen som sådan. Dog tiltrækkes mange romantiske kunstnere af det eksotiske fra Østen (orientalisme), og haremskvinder er derfor et yndet motiv.
NØGLEORD: Realismen afløser Romantikken. Fokus lægges på at gøre op med fantasier og idealisering. I stedet vises den ydre virkelighed, som den er - det gælder også kroppen.
Selvom maleren Edouard Manet traditionelt placeres under Impressionismen, kan man spørge sig selv, om han ikke skal have sin egen boks, fordi han så tidligt som i 1863 provokerede kunstscenen i Paris gevaldigt med to meget moderne og sensuelle gengivelser af kroppen. Begge er parafraser af malerier fra Renæssancen, og begge blev modtaget med stor skepsis og forargelse i Paris. Det drejer sig om "Olympia" og "Frokost i det grønne".
NØGLEORD: Betegnelsen "Impressionisme" er afledt af ordet "Impression", som betyder "indtryk", og det er netop det flygtige indtryk, impressionisterne dyrker. Den impressionistiske krop gengives typisk som et flygtigt indtryk udsat for omgivelsernes påvirkning, for eksempel lysets. Den er et notat om en sansning i ét nu. Vi ser altså ikke præcist den samme krop to gange. Hensigten er at gengive kroppen som den rent faktisk fremstår i et givet "nu". Det er ofte betegnende, at de kroppe, impressionisterne arbejder med, er i bevægelse, måske beskårne, eller optræder i et menneskemylder.
NØGLEORD: Den postimpressionistiske kunst dækker over mange måder at føre det impressionistiske formsprog videre og udvikle - eller bevæge sig bort fra det - på. Så her bruges begrebet som en samlebetegnelse. Nogle malere opløste de enkeltstående penselstrøg i rene prikker og udviklede for eksempel Pointilismen (Seurat). Andre lod penselstrøgene blive større og bredere og mere ekspressive, for eksempel Munch og van Gogh. Atter andre formforenklede kroppen, men brugte impressionisternes farvevirkning med tonede/farvede skygger eller konturlinjer.
NØGLEORD: Begrebet "Fauvisme" er afledt af det franske "fauves", der betyder "vilde dyr". Fauvismen er en form for fransk ekspressionisme, blandt andre med Matisse i front. Den fauvistiske kropsgengivelse vil typisk lægge vægt på en ekspressiv farvebehandling og en fladebetonende malestil. Kroppen er mere et symbol eller et kunstnerisk udtryk end en realistisk gengivelse af en ydre virkelighed.
NØGLEORD: I Ekspressionismens kropsgengivelse vil man oftest gengive kroppen som et følelsesorgel. Kroppens ydre fremtoning illustrerer således en sindstilstand, typisk malerens egen. Ekspressionistisk kunst er derfor meget subjektiv - forstået på den måde, at den udtrykker en indre, subjektiv virkelighed.
NØGLEORD: Kroppen anskues ofte primært som et formstudie, der især eksperimenterer med sammenspillet af form og rum - og med det at se en form fra flere vinkler eller perspektiver på én gang (simultanperspektiv).
NØGLEORD: Der er meget lidt futuristisk kunst, der beskæftiger sig med menneskekroppen som hovedmotiv, fordi interessen ligger et andet sted, for eksempel i teknologien, farten og fremskridtet. Et eksempel på futuristisk kropsgengivelse ses dog i Umberto Boccionis "Unikke former for kontinuitet i rummet" (1913), som viser den nærmest mekaniserede krop, der stormer fremad som et voldsomt lokomotiv. Fokus ligger i højere grad på kroppens bevægelse og fremdrift end på realistisk kropgengivelse.
NØGLEORD: Den dadaistiske kunst dyrker det absurde og usammenhængende i livet og kunsten, både lydmæssigt og visuelt, men også i mange andre kunstneriske udtryksformer, herunder maleri, performance, installation og skulptur. Dadaismen repræsenterer i manges øjne absurditeten ved Første Verdenskrig, og meningsløsheden skinner således igennem i kunstens absurde fremtoning.
NØGLEORD: Surrealisterne ønskede at gøre op med samfundets regler og normer. De ønskede at fjerne sig fra et samfund, der udelukkende hvilede på fornuft. De ville de forandre samfundet og mente, at man gennem kunsten kunne finde frem til en mere sand virkelighed. Surrealismen er stærkt koncentreret om at visualisere netop det ubevidstes indre, fortrængte virkelighed. Den surrealistiske krop er derfor ofte en visualisering af ubevidste og fortrængte kropsaspekter, for eksempel seksualitet eller andre tabuemner.
NØGLEORD: Popkunst dyrker stereotyperne, overfladen og massekulturen, så en "pop-krop" vil typisk kunne sættes i bås som bodybuilder, pin-up, filmstjerne, husmor eller andre af samtidens stereotyper. Motivverdenen inkluderer alt fra filmikoner og superhelte til hverdagsobjekter, suppedåser og lignende.
NØGLEORD: Postmodernismen og den periode, vi befinder os i nu, er en mulighedernes periode, hvor alt synes tilladt eller lige gyldigt. Samtidskunstnerne virker generelt historiebevidste og ser åbent på tidligere kunstneriske perioder, strømninger eller stilarter som en slags buffet af udtryksmuligheder. Der eksperimenteres gerne med nye medier og udtryksformer, og der synes at være en vis tendens til, at kunsten gerne må være mangfoldig, demokratisk, engagerende, engageret og ikke mindst samfundskritisk.
We'd love to hear from you. Please send questions or feedback to the below email addresses.
Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki.
We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com.
You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki.
If you are having any problems with Tiki-Toki, please contact us as at: help@tiki-toki.com
Close