Hvert opslag består af en kort introduktion til begrebet samt et eller flere billeder, som analyseres og sættes i forbindelse med begrebet.
Ordet realisme kommer af latin og er afledt af ’res’, der handler om det, der er udstrakt i tid og rum. ’Real’ betyder noget virkeligt, mens ’isme’ betegner retning, fremstillingsform eller bevægelse inden for fx kunst eller filosofi. Realisme betegner således i litteraturen er en måde at skildre steder, begivenheder og mennesker i et forståeligt sprog, så de forekommer genkendelige og sandsynlige. Realisme har flere bibetydninger, hvoraf nogle af de vigtigste er disse:
Realismen er en af flere fremstillingsformer i romantikkens litteratur og billedkunst. Realisterne fastholder et idealistisk livssyn med en tro på, at der er en religiøs orden, men tvivlen melder sig. Stoffet og motiverne er præget af det nære i form af familien, hjemmet og de daglige gøremål og det jordnære i form af landskabsmalerier, hvor guldalderens konstruktion af det danske landskab er tydelig.
Naturalismen, der præger kunsten i det moderne og folkelige gennembrud, udgør en central del af den realistiske tradition. ’Naturaliste’ er et fransk ord for naturforsker, og naturalistiske kunstnere baserer deres værker på naturvidenskabelig erkendelse.
Kritisk realisme er en udløber af Georg Brandes program om at sætte problemer under debat. Brandes betoner i sine litterære anmeldelse, at man skal vise (problemer), ikke sige (hvad det drejer sig om). Show it, don’t tell it. Denne parole er nogle forfattere og billedkunstnere bedre til at udmønte i værker end andre.
I'Impression' er fransk og betyder indtryk, og den impressionistiske kunst stiler da også efter at udtrykke umiddelbare indtryk. Som sådan er det en repræsentationsform, der forsøger at gengive det, øjet ser. Impressionismen kan ses som et svar på opfindelse af fotografiet, der godt nok anvendes som skitseværktøj, men som samtidig er en kunstform, man vil overgå med avanceret farvebrug.
Symbolismen opstår i Frankrig i 1850’erne og finder sit udtryk i Baudelaires, Rimbauds og Mallarmés poesi. De dyrker poesi for poesien skyld og opfatter sig som begavede bohemer uden for borgerskabets ordinære liv. I kraft af deres udenforstående synsvinkel mener de at have blik for tilværelsens dybde, skønhed og poesi.
Ordet ’vitalisme’ har sin rod i det latinske ord 'vita', der betyder liv. Vitalismen bliver praktiseret i bl.a. friluftssøgende vandre- og nudistbevægelser, men også i musik, malerkunst og litteratur. Den er ikke en stilretning som sådan, men en åndshistorisk strømning, der påvirker tankesæt og udtryksformer i kulturen fra 1890-1940.
Når ordet ’social’ sættes foran realisme, får vi en paraplybetegnelse for både kritisk, psykologisk og socialistisk realisme samt kulturradikalisme. Det er bl.a. arven fra Georg Brandes, slagordet om at sætte problemer under debat, der forener de meget forskellige realismeformer i 1930’- og 1940’erne. Socialrealismen spiller godt sammen med det politiske liv, hvor store velfærdsreformer blev gennemført under den økonomiske krise efter krakket på Wall Street.
Betegnelsen ‘Kulturradikalisme’ er nyere end den bevægelse, begrebet dækker over. Ordet bliver første gang brugt i 1955 i en kronik af Elias Bredsdorff. Her definerede han kulturradikalismen som en kulturpolitisk strømning, der præger Danmark i mellemkrigstiden.
I litteraturen er psykologisk realisme en fremstillingsform, der lægger vægt på indre karakteristik og motivation til at udforske karakterernes følelsesmæssige og mentale liv. Desuden er forfatterne optaget af at skildre relationer mellem mennesker, hvor konflikter, magtforhold og tiltrækning manifesterer sig. Personernes replikker og handlinger bidrager her til beskrivelse af deres indre liv.
