RIGSARKIVET: Krigen 1864 (Kilder til Gymnasium og HF)

VELKOMMEN TIL RIGSARKIVETS TIDSLINJER

Rigsarkivets tidslinjer indeholder kilder, der fortæller om en central begivenhed i danmarkshistorien. Se alle Rigsarkivets tidslinjer på [sa.dk/tidslinjer](https://www.sa.dk/undervisning-forskning/tidslinjer).;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KILDEKRITIK OG LÆRERVEJLEDNING;xNLx;[Guldbog om kildekritik](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2015/09/Kildekritik_Rigsarkivet_2015.pdf) indeholder en vejledning til eleverne om at arbejde kildekritisk. ;xNLx;[Lærervejledningen](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2017/09/Krigen1864_laerervejledning_Gym.pdf) er en udførlig gennemgang af, hvordan temaet opfylder kravene til de faglige mål for historiefagets stx-bekendtgørelse, og hvordan eleverne kan arbejde med temaet. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;- En kort introduktion til temaet, som bør suppleres med yderligere tekst.;xNLx;- Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Mikrohistoriske nedslag med den personlige vinkel på begivenheden. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Evt. “Tænk engang” nedslag. Indeholder små pudsige oplysninger om begivenheden.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KORT OM TIDSLINJERNE OG VÆRKTØJET TIKI-TOKI;xNLx;Rigsarkivets tidslinjer er gratis at bruge, hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde).;xNLx;Tiki-Toki er et interaktivt tidslinjeværktøj, som bl.a. findes på Skoletube. Værktøjet er især godt til at give et visuelt historisk overblik. Tiki-Toki er et it-baseret supplement til undervisningen, som på én gang faciliterer elevernes fag-faglige, kildekritiske og digitale kompetencer.;xNLx;[Læs en vejledning til tidslinjerne her.](http://skoletubeguide.dk/project/tiki-toki/);xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KOPIERING;xNLx;Vælger du at bruge materialet på anden vis, skal Rigsarkivet, fotografer og illustratorer naturligvis krediteres.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW;xNLx;På Tiki-Toki kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. I højre nederste hjørne finder du et skruenøgleikon, som blandt andet gemmer på muligheden for at søge på emneord og zoome.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam eller forskere ved Rigsarkivet. Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie.;xNLx;Fotografer og illustratorer er angivet ved hvert enkelt billede. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. Skulle du mene at eje nogle rettigheder, der ikke er blevet honoreret, bedes du henvende dig til Rigsarkivet.;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk.

1864-01-01 00:00:00

Krigen 1864

I 1864 udbrød der krig mellem Danmark på den ene side og Tyskland (der dengang hed Preussen) og Østrig på den anden side. Kampen stod om, hvor grænsen mellem Danmark og Preussen skulle gå. Brug de originale kilder til at se, hvordan krigen udviklede sig. Du vil bl.a. møde generaler og soldater, der stod ansigt til ansigt med fjenden, men også danske politikere der til sidst forstod, at krigen var tabt. Prøv at se på Danmarkskortet i venstre hjørne.

1864-01-22 00:00:00

På grænsen til krig

Den danske overgeneral i 1864 hed Christian Julius de Meza. De danske soldater kendte ham og havde tillid til ham. Han havde nemlig været en dygtig officer i den 1. Slesvigske Krig (1848-50). Den blev også kaldt Treårskrigen. I den krig vandt danskerne det afgørende slag. Nu skulle de Meza igen forsvare sit land.

1864-02-04 00:00:00

Danmark i krig!

Inden krigen brød ud, blev Dannevirke set som Danmarks vigtigste forsvar mod fjendtlig indtrængen. Dannevirke var et voldanlæg nord for grænsen mellem Slesvig og Holsten: Den var bygget før vikingetiden for at beskytte Danmark mod angreb sydfra.

1864-02-05 01:00:00

En soldats oplevelse af tilbagetrækningen

Overgeneral de Meza besluttede, at soldaterne skulle forlade Dannevirke. Det var for farligt at blive. Soldaterne var for trætte og for få i forhold til fjenden, og fjenden kunne nu gå udenom stillingen. Overgeneralen bestemte, at de ca. 40.000 danske soldater skulle gå mod Dybbøl og Fredericia i nord.

1864-02-05 12:00:00

En løjtnants oplevelse af tilbagetrækningen

Det var for farligt at blive ved Dannevirke. Den danske hær gik nu nordpå. Soldaterne gik 14 timer i træk. Det sneede og blæste, så de minus 10 grader føltes endnu koldere. Det var mørkt. De havde tunge rygsække på ryggen. Soldaterne var udmattede. Mange var tæt på at give op. Ti soldater frøs ihjel i kulden.

1864-02-06 00:00:00

Tænk engang…

Efter krigsrådet gav de Meza de danske soldater ordre til at trække sig tilbage fra Dannevirke. Over telegrafen sendte han besked om dette til Krigsministeriet. Straks efter klippede han telegraflinjerne, så Krigsministeriet ikke kunne skrive tilbage og give ham en anden ordre. Krigsministeren blev så rasende over tilbagetrækningen, at han fyrede de Meza. Det skete den 29. februar 1864.

1864-02-10 00:00:00

Dansk eller tysk?

Da danskerne havde forladt Dannevirke, fulgte fjenden efter og besatte alle de områder i Sønderjylland, som de kom til. I Sønderjylland boede der både dansk- og tysksindede personer. De første følte sig som danskere, mens de sidste følte sig som tyskere.

1864-04-17 00:00:00

Dybbøl under pres

De danske soldater skulle nu forsvare sig ved Dybbøl. Spørgsmålet var, om de 10 skanser ved Dybbøl var stærke nok til at modstå fjendens granater? Preusserne havde gravet sig frem imod de danske skanser og lå til sidst mindre end 200 meter derfra.

1864-04-18 00:00:00

Overkommandoen forklarede nederlaget ved Dybbøl

Fjendens angreb på Dybbøl den 18. april 1864 begyndte klokken fire om morgenen. Indtil klokken 10 om formiddagen buldrede de preussiske kanoner. Så tav kanonerne, og ca. 10.000 mand i den første bølge af angribere stormede frem mod skanserne. Der gik blot 5-10 minutter, så var de første skanser erobret, og kl. 10.30 var syv af de 10 skanser på preussiske hænder.

1864-04-20 00:00:00

Tænk engang…

Da de danske soldater forlod Dybbøl, lå området i ruiner. Det gjaldt også Dybbøl Mølle. Dybbøl Mølles vinger var blevet brugt til at sende signaler til de danske soldater på øen Als. Fjenden skød på møllen i næsten en måned. Den 10. april 1864 brød møllen i brand. Vingerne styrtede ned sammen med det meste af møllen. Tyske kanoner havde ramt den.

1864-05-17 00:00:00

Udsigt til fred?

To dage efter stormen på Dybbøl inviterede England til konference om fred. Deltagerne var bl.a. Danmark, Preussen og Østrig. Diskussionen kom især til at dreje sig om en deling af Slesvig.

1864-06-06 00:00:00

Flere rygter om fred

Dansksindede sønderjyder som Martin Bahnsen i Aabenraa indså nu, at en deling af Slesvig var nødvendig. De tysksindede var derimod meget imod en deling af Slesvig og foretrak i stedet, at hele Slesvig og Holsten udgjorde én samlet stat. For at lægge vægt bag deres modstand mod en deling afholdt de tysksindede to folkemøder, ét i Haderslev og ét i Løgumkloster. Forud for møderne blev der uddelt løbesedler for at få folk til at møde op.

1864-06-29 00:00:00

Fra våbenhvile til krig igen

På fredskonferencen i London gik danskerne imod et engelsk forslag om, at en uafhængig kommission skulle bestemme, hvordan Slesvig skulle deles. Derfor hørte fredsforhandlingerne op. Krigen fortsatte.

1864-09-12 00:00:00

Krigen er tabt

Da Als blev erobret af preusserne, indså den danske regering, at Danmark havde tabt krigen.

1864-10-30 00:00:00

Fredens pris: Danmark mistede Sønderjylland

Danskerne havde tabt krigen. De var helt overladt til sejrsherrernes nåde og barmhjertighed. “Vi har intet at give, men alt at modtage”. Det skrev en af de danske forhandlere i et brev fra Wien, hvor han var til fredsmøde.

1864-12-31 00:00:00

Lærervejledning og kildekritik

Tidslinjen om Krigen i 1864 handler om de dramatiske og skelsættende dage i danmarkshistorien, som førte til, at Danmark mistede Sønderjylland. Gennem nanalyse af autentisk kildemateriale giver indholdet viden om krigen både set fra makroperspektiv og i et mikroperspektiv gennem de personlige beretninger. Der er bl.a. kilder fra generaler og menige og almindelige mennesker, som havde hver deres syn på krigen.

RIGSARKIVET: Krigen 1864 (Kilder til Gymnasium og HF)

Launch
Copy this timeline Login to copy this timeline 3d

Contact us

We'd love to hear from you. Please send questions or feedback to the below email addresses.

Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki.

We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com.

You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki.

If you are having any problems with Tiki-Toki, please contact us as at: help@tiki-toki.com

Close

Edit this timeline

Enter your name and the secret word given to you by the timeline's owner.

3-40 true Name must be at least three characters
3-40 true You need a secret word to edit this timeline

Checking details

Please check details and try again

Go
Close